Kaffe sorter

Kaffe-bønne

I praksis skelner man mellem to hovedsorter af kaffe nemlig:

Coffea Arabica og Coffea Robusta

I alt findes der omkring 60 forskellige kaffesorter i verden. Det skal også lige nævnes at kaffe er den råvarer som er den mest efterspurgte efter råolie !!

Coffea Arabica stammer fra Etiopien og er den ældste kendte kaffetype. Det er i dag også langt den mest udbredte og betydningsfulde type, og den udgør omkring 75% af al kaffeproduktion. Arabica er en typisk højlandsvækst med en mild og syrlig smag, der gør kaffen meget eftertragtet og dermed også den dyreste type af kaffe.

Arabica kaffen findes i en lang række varianter og kvaliteter med hver sin særlige smag og karakter. Kaffens karaktertræk afhænger af mange faktorer så som forholdet mellem art, klima, vækstforhold på plantagen, jordbunden, forarbejdning i form af tørring eller vaskning samt sortering og lagring.

Arabica kaffe kommer især fra Brasilien, Colombia, de øvrige latinamerikanske lande samt Østafrika. Mange af Arabica-kafferne smager aldeles fremragende i ublandet form.

95% af al den kaffe vi importerer i Danmark stammer fra Arabica-planter.


Coffea Robusta er – som navnet antyder – en relativt hårdfør kaffetype, som kan dyrkes helt ned i de kølige lavlandsområder.

Til gengæld er bønnernes smag mere besk og kraftig end Arabica-kaffe. Det gør, at priserne er tilsvarende lavere.

Der findes en lang række varianter og kvaliteter af Coffea Rousta. Hver variant har sin særlige smag og karakter, som igen afhænger af forholdet mellem art, klima, vækstforhold på plantagen, jordbund samt forarbejdningen af kaffen.

På grund af dens store modstandskraft overfor sygdomme og dens større tolerance i forhold til levested, dyrkes Robusta stadig flere steder. I dag er op mod 25% af verdens kaffeproduktion Robusta kaffe, der hovedsagligt dyrkes i Vietnam og Afrika.

Robusta-kaffe er nærmest udrikkelig i rå form. Men den egner sig glimrende til at blive blandet med kaffe af Arabica-typen.

De fire vigtigste typer kaffebønner er:

Ægte kaffe (coffea arabica)

Liberia kaffe (coffea liberica)

Excelsa kaffe (coffea dewevrei)

Robusta kaffe (coffea canephora)

Loading