Hvilken kop kaffe smager bedst ?
Det spørgsmål er på en måde umuligt at svarer på, fordi alle kopper kaffe som regel smager godt. Det er jo forholdsvis let at lave, kog noget vand, tilsæt nogle malede kaffebønner, lad vandet løbe igennem og wupti, man er klar til at drikke en god kop kaffe. Der er dog et utal af måder at udfører denne proces på. Der er alt fra den gode gamle Madam Blå til de mest sofistikerede espressomaskiner, men enden på det er ren kaffenydelse. Altså ikke noget kaffesnobberi, en kop brygget på en gammeldaws kaffemaskine er bestemt ikke noget at kimse af.
Jeg startede med at købe en kaffekværn, så jeg selv kunne male mine egne bønner. Hvis man ønsker at udvide sin kaffeglæde, så er det nærliggende at købe hele bønner fra en specialbutik, som kan leverer dem ”grønne” eller ristede. Her bliver man heller ikke skuffet… nymalet kaffe i stempelkande, og man får en helt anden smag for den sorte drik. Efterfølgende har jeg også prøvet at købe de grønne bønner, for selv at riste dem. Det er meget mere omstædigt, men resultatet er da også fremragende. Jeg startede med at riste bønnerne i en almindelig ovn, det er dog lidt besværligt da ikke alle bønner bliver ens ristet. Nu har jeg lånt en rigtig kafferister, iroast-2, så nu går det som en leg. Det er noget bøvlet og forbundet med noget griseri, først at veje bønner af for derefter at kværne dem, for tilsidst at komme det i en stempelkande. Så nu har jeg investeret i en automatisk espressomaskine som ”ordner” det hele i en arbejdsgang.
Min interesse for kaffe er udgangspunktet for de resterende sider, hvor du kan læse lidt fakta om kaffebønner og få nogle opskrifter man kan tilberede en god kop kaffe efter.
.
Velkommen til